Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2019

Der tages forbehold for ændringer


Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 2. september 2019. Der er efterårsferie i uge 42. Praktik starter for alle studerende i uge 36
Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2019 

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.
De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 8-10 Lokale CSS 7-0-34  v/Ann-Louise Holten m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019   

 

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention.  

Which factors of the psychosocial work environment lead to stress, low work engagement and negative organizational behaviour? And which ones lead to positive outcomes instead? How to assess the psychosocial work environment in work organisations, and how to design successful intervention processes and evaluate their effectiveness? 

These are common questions facing occupational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in organisations. 

Key topics addressed by the course are:

  • Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
  • Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
  • Theoretical and methodological approaches to the evaluation of occupational health interventions.

Through the analysis of specific problems and cases, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice while dealing with real work scenarios. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Mandag

13-16

Lokale

 CSS 2-2-55

/

Paul Conway

Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019.  

 

Praksishold 1 v/Camilla Raymond Psykologi i organisationer: Hvordan kan vi som psykologer anvende vores faglighed, så det skaber værdi i praksis? 

Igennem syv undervisning gange vil vi med udgangspunkt i udvalgte psykologiske teorier og metoder undersøge, hvordan vi konkret kan omsætte vores psykologiske faglighed i en verden hvor opgaven er i centrum og der er fokus på resultatskabelse og bundlinje. Et centralt spørgsmål vil være "om psykologen kan tilføre feltet mere og andet end de gængse HRM teorier".

Undervisningen vil inddrage de interesser der er blandt de studerende og vil med udgangspunkt i konkrete cases fra virkeligheden eller liveinterventioner give de studerende mulighed for at afprøve hvordan udvalgte teorier og metoder kan sættes i spil i en konkret situation. Vi vil blandt andet diskutere og reflektere over klassiske organisationspsykologiske begreber som; Forandring og forandringsprocesser, individuel og kollektiv læring, grupper & gruppedynamikker, læring i organisationer samt kompetenceudvikling.

Der vil også i undervisningen blive plads til at inddrage og reflektere over de metoder som konsulenter i dag benytter sig af. 

Datoer for undervisning: Uge 37-45 minus uge 42/43

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Fredag

8-13

Uge 37-45

- uge 42/43

Lokale CSS 1-1-12

/

Camilla Raymond

Praksishold 7 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Susanne Lunn   m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019.   

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn med Center for Angst og Behandlingsskolerne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet, et reflektionspapir og i en synopsisbesvarelse.

Dele af læringen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Læringen vil bestå læsning af pensum, drøftelse i grupper udenfor klasseundervisningen, i klasseundervisningen (10 gange à 2 timer) vil der være oplæg fra studerende, øvelser og oplæg fra undervisere. Hertil lægges tid til observation på skolerne (10 timer).

Besøg på behandlingsskolerne vil være to dage a 5 timer i starten-midt af semestret

Den studerende vil lære om de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v.


Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen, Susanne Lunn & Line Rettig Lauritzen - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål: 

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
  • Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov? 

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn

På dette hold vil vi diskutere spørgsmål som:

  • Hvorfor udvikler nogle af os en utryg relation til vores primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
  • Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
  • Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
  • Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
  • Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
  • Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
  • Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
  • Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen.
 

Seminarhold 4 v/ Timothy Skinner - Health Psychology – Chroníc illness

The aim of the unit is to introduce students to clinical issues in health psychology and to examine the psychosocial aspects of a range of illnesses, and to explore them with current theoretical models and research findings, and how these can inform clinical practice. The unit will cover a range of different illnesses and conditions and will examine the psychosocial predictors and sequelae of those illnesses. It will explore a range of theoretical models used to explain the coping and adjustment processes in health care. The course will also include exploring the role of acceptance based approaches through experiential and theoretical learning.

 

Seminarhold 5 v/ Magnus Biilmann - Symptomets udtryk og dynamik hos børn med seksuelle traumer: Forholdet mellem fænomen og teorikonstruktion i det kliniske arbejde.  

Vi vil på dette hold beskæftige os med ’symptomer’, og det vil være inden for en psykoanalytisk, klinisk teoriramme.

Nogle centrale tematikker som vil blive gennemgået og udforsket på holdet, er, hvorledes seksuelle traumer udtrykker sig symptomatisk, og hvordan man som professionel i det kliniske arbejde med børn forholder sig og forstår disse. I dette ligger en diskussion af, hvad for ”noget” symptomer er udtryk for, og i hvilken grad man som kliniker har behov for teori af forskellig abstraktionsgrad. Altså vil der udover at blive fokuseret på konkrete kliniske problemstillinger om seksuelle traumer og deres symptomatologi desuden fokuseres abstrakt, videnskabsteoretisk på teoriens rolle i klinisk arbejde; hvad skal man overhovedet bruge teori til? Og, hvor udfyldende bør vores teorier være?

I forhold til disse spørgsmål har ’psykoanalysen’ siden dens opståen insisteret på ganske udfyldende teoretiske beskrivelser, der mente at kunne hæve sig op over et empirinært symptomniveau. Det er disse teoretiseringer vi vil analysere og diskutere anvendeligheden af, når man som kliniker konfronteres med svært tilgængelige fænomener som menneskelig seksualitet og traumer. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-02

/

Barbara Hoff Esbjørn

Hold 2:

Onsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-24

/

Stig Poulsen & Susanne Lunn

Hold 3:

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 1-0-10

/

Johanne Smith-Nielsen

Hold 4:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 1-0-10

/

Timothy Skinner

Hold 5:

Onsdag

14-17

Lokale

CSS 1-0-10

/

Magnus Biilmann

Seminarhold 10,11 eller 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019. 

 

Praksishold 1 v/Charlotte Sandros – Praksishold i eksistentiel psykoterapi

Formålet med dette praksishold er, at give de studerende en indføring i og en erfaring med eksistentiel psykoterapi.
Det primære fokus i undervisningen vil ligge på det konkrete kliniske arbejde, men de studerende vil også få en grundig introduktion til den teori det kliniske arbejde bygger på. Herunder på hvordan eksistentiel filosofi kan omsættes i terapeutisk praksis.
To af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter. Underviseren superviserer disse forløb og holdet fungerer som medsuperviserende team.
Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser, som kommer til at kræve en personlig åbenhed og et personligt engagement.
Der eksisterer flere forskellige eksistentielle terapiretninger. På dette hold vil vi primært fokuser på Ernesto Spinellis eksistentielle terapimodel. 

Praksishold 2 v/ Sabine Friis - Eksistentiel psykoterapi – humanistisk og oplevelsesorienteret

Eksistentiel terapi bygger på et filosofisk grundlag, hvor fokus er på at gøre mennesker i stand til at blive tro mod sig selv - tage ansvar for eget liv og finde mening med tilværelsen. Klienternes lidelser opfattes som livsproblemer. Der er et ligefremt og direkte forhold mellem klient og terapeut. Arven fra Kierkegaard er en interesse for menneskets eksistentielle angst og valg. 
Dette praksishold giver en indføring i og erfaring med eksistentiel psykoterapi. Det primære fokus i undervisningen ligger på det konkrete kliniske arbejde, men der vil også blive givet en introduktion til teorien bag med særlig fokus på Irvin D. Yalom, Ernesto Spinelli og Bo Jacobsen.
Konkret vil to studerende på holdet få individuelle samtaleforløb med voksne klienter. Underviseren superviserer disse forløb, og holdet fungerer som medsuperviserende team. Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser, som kommer til at kræve åbenhed og et personligt engagement.
På praksisholdet vil det også blive vist ved rollespil og med case eksempler, at eksistentiel terapi ikke blot er for den resursefulde klient med et højt abstraktionsniveau. Et sundhedspsykologisk perspektiv vil vise brugbarheden af at kombinere eksistentiel terapi med krisebehandling af akut og kronisk syge såvel i somatikken som psykiatrien. 

Praksishold 3 v/ Barbara Hoff Esbjørn  og Sonja Breinholst - At arbejde på en specialiseret behandlingsklinik for børn: Integration af teori og praksis

Længes du efter at opleve hvordan praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn med angst? Så er dette praksishold muligvis noget for dig. Praksisholdet kan med fordel kombineres med Seminarholdet ”klinisk børnepsykologi: Integration af teori og praksis”. 

Undervisningen er tilrettelagt som en integreret del af den kliniske aktivitet ved Center for Angst (CfA). CfA anvender kognitive terapiformer til behandling af angst hos børn og unge. På kurset vil den studerende lære at identificere angstlidelser, samt foretage differentialdiagnostiske overvejelser. Den studerende vil få kendskab til undersøgelses- og interventionsmetoder, samt lære at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling.

Studerende vil i grupper af 3 følge ET behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens temaer og inddrage observationer i holdundervisningen.

Derudover skal alle studerende deltage i en undersøgelse med personale ved Center for Angst.


Praksishold 4 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv-adfærdsterapi - grundlæggende metoder i oprindelige og nyere tilgange.

Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af Kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både "klassiske"/anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssig udvikling.

 

Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.

Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) - en gren af nyere kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet.

Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeut for hver en klient - i samarbejde med en observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen. 

Praksishold 6 v/Svend Aage Rasmussen - Postmoderne terapi: Systemisk, narrativ og dialogisk teori og praksis

Undervisningen sigter mod at give deltagerne basale teoretiske og praktiske forudsætninger for at udvikle en postmoderne, horisontal psykologekspertice.

Med systemisk/narrativ teori og praksis inden for det kliniske område som en rød tråd vil undervisningen følge udviklingen fra moderne systemisk familieterapi til en bred postmoderne relationel praksis, der udover familien også arbejder med individet og det sociale netværk, og som samtidigt i en problematisering af terapibegrebet foretrækker at tale om samtaler, konsultation og udvikling af kompetencer.

Vi vil følge udviklingen fra de klassiske systemiske terapiformer, hvis tankegange senere blev sammenfattet under overskriften "1. Ordens kybernetik", til socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk informerede narrative og dialogiske praksisformer.  

I undervisningen vil der ud over teorigennemgang blive vist kliniske videooptagelser, der vil blive analyseret og diskuteret. Endvidere vil der være en del praktiske øvelser, og der vil være mulighed for supervision.


Praksishold 7 v/ Ulla Wattar - Kognitiv adfærdsterapi i praksis

Praksisholdet vil give de studerende indføring i og erfaring med at arbejde psykoterapeutisk ud fra kognitiv -adfærdsterapi, teori og metode, således at de studerende vil  kunne opstarte og gennemføre en terapeutisk samtale med en klient/borger/ bruger ud fra kognitive principper. 

Praksisholdet vægter træning af psykoterapeutiske samtale færdigheder;  herunder den kognitive forståelse af klienter, sagsvurdering og formulering, at arbejde ud fra kognitive principper, valg og udførelse af verbale og adfærdsmæssige undersøgelses metoder og interventionsstrategier, tilbagefaldsforebyggelse og andre relevante emner.  o.a. Der arbejdes med rollespil, med videoklip med klienter og med cases. I den udstrækning det er muligt udføres interviews / samtaler med klient som deltager i undervisningen. Enkelte studerende vil få mulighed for at følge forløb med klient fra første mødegang til afslutning, hvor holdets øvrige deltagere fungerer som supervisorer og sparringspartnere.

De studerende forventes at deltage i undervisningen med aktiv undersøgelse, refleksion og diskussion.

Enkelte undervisningsgange vil have fokus på specifikke emner som støtter op omkring kognitiv terapi. Det kan være nyere retninger som compassion focused therapy og de særlige metoder der vægtes inden for denne retning og særlige emner for eksempel indenfor angstlidelser, selvværdsbehandling o.a. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Mandag

8-11

Lokale

CSS 2-1-49

/

Charlotte Sandros

Hold 2:

Mandag

11-14

Lokale

CSS 2-2-49

/

Sabine Friis

Hold 3:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-1-49

/

Barbara Hoff Esbjørn &

Sonja Breinholst

Hold 4:

Mandag

8-11

Lokale

CSS 2-2-49

/

Peter Dalsgaard

Hold 5:

Mandag

11-14

Lokale

CSS 2-1-49

/

Tine Meyer Thomsen

Hold 6:

Mandag

14-17

Lokale

CSS 2-2-49

/

Svend Aage Rasmussen

Hold 7:

Mandag

14-17

Lokale

CSS 2-1-49

/

Ulla Wattar

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019

Forsøgsprojekt i fht. Praksishold 

Praksishold hos Studenterrådgivningen/København v/Jan Hein og Anna Sillemann

Undervisningen består af analyser og diskussion af konkrete klientforløb, som gennemføres af de studerende selv. Den studerende forventes at forberede sig i forhold til undervisningens læseplan, deltagelse i holdets diskussioner samt udarbejdelse og præsentationer af oplæg eller lignende. Der forventes aktiv deltagelse i alle moduler, dvs. teori/litteraturgennemgang og -diskussion, visitationsoplæg og supervision. Aktiv deltagelse kan indbefatte: 

  1. korte præsentationer af pensum og/eller selvvalgt litteratur;
  2. korte præsentationer i fbm. visitationsoplæring;
  3. casebeskrivelser i fbm. egne samtaleforløb;
  4. evt. refleksioner over supervision som læringsforum. 

Pkt. 1-3 bør inddrages i den skriftlige eksamensopgave, således at centrale temaer som visitation (udredning), intervention, supervision/læring og evaluering berøres både ud fra et teoretisk og praktisk perspektiv. 

Holdet har 12 studerende og forløber over 14 uger (et semester) og består af et undervisningsforløb de 2 første uger á 4 moduler (3 x 4 timer), hvorefter de studerende deltager i en visitationsoplæring (3 timer) og derpå varetager (1-2) klientforløb under supervision i 12 uger. Der tilbydes gruppesupervision 2 timer ugentligt i grupper af max. 12 studerende. 

Det er primært i de to første uger af forløbet at udvalgt litteratur og teori vil blive præsenteret, diskuteret og relateret til de praksiserfaringer som studenterne møder under deres forløb i Studenterrådgivningen. Det vil berører temaer som visitation, udredning, intervention og evaluering. 

Hold 8:

Studenterrådgivningen/København v/Jan Hein og Anna Sillemann 

Undervisning (4x3 timer, i alt 12 timer):

  • Mandag d. 9.9.19, kl. 9.00-12.00
  • Onsdag d. 11.9.19, kl. 9.00-12.00
  • Mandag d. 16.9.19, kl. 9.00-12.00
  • Onsdag d. 18.9.19, kl. 9.00-12.00

Supervision:

  • Fredage fra og med d. 1.10.19, kl. 9.00-12.00

Terapeutisk praksis, Primært onsdage mellem kl. 16.30 og 18.30 

Aktivivteterne vil primært foregå i Studenterrådgivningens lokaler i Dr. Tværgade 30. 2. sal.

Praksishold 14 uger med, start uge 37 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale  CSS 7-0-34 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018.    

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne).

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme. 

  • Følgende temaer belyses i undervisningen:
  • Neuropsykologiske traditioner og metoder.
  • Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1

Mandag

10-13

Lokale

CSS 2-2-55

/

Randi Starrfelt

Seminarhold 10  uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019. 

Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ NN,  Randi Starrfelt

Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne og indeholder følgende elementer: 

  • Gennemgang af patienteksempler
  • Videoer med patientundersøgelser
  • Introduktion til anamneseoptagelse
  • Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
  • Gennemgang af spørgeskemaer
  • Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
  • Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
  • Institutionsbesøg (f.eks. Center for Hjerneskade)
  • Kontakt med neuropsykolog og overværelse af patientundersøgelser

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Onsdag

14-17

Lokale

 CSS 2-2-49

/

NN, Randi Starrfelt

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019 

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, Lokale CSS 7-0-34 v/ Pernille Hviid, Torben Bechmann  m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019
 

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster & Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge


Undervisningsgang 1-5:
 

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv. 

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion. 

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats. 

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring. 

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner. På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på. 

Undervisningsgang 6-10: 

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle. 

Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien. 

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 2-2-49

/

David Brian Borup

Seminarhold 10 uger, med start uge 36  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019. 
 

Praksishold 1 v/ David Brian Borup - Perspektiver på (be)handlings- og udviklingsarbejdet (i og) uden for det terapeutiske rum

Der bliver undervist med afsæt i praksisområder indenfor arbejdet med marginaliserede, misbrugere, psykiatriske diagnoser, udsatte børn og unge, projektarbejde, konsulentarbejde etc.; samt hvorledes man, som psykolog, kvalificerer sit arbejde i bl.a. behandlingsinstitutioner.

Hver undervisningsgang vil være bygget op omkring et tema (eller flere), der undersøges i teori og praksis. Følgende temaer vil blive berørt: Handling som behandling, den psykosociale intervention og de psykosociale "produkter", sociale patologier, det psykiske som en social frembringelse etc. Temaer af mere dagligdagskarakter vil være fastlåsthed, fremmedgørelse, ensomhed, forsøg på at frigøre sig fra gamle problematiske handlemåder, praksisgørelse (konkret og situationelt) af en udvidende handleevne etc.

Mål for læringsudbytte (der evalueres løbende efter dette) ved praksishold (jf. studieordningen). Den studerende kan ved afslutning af praksisholdet: Redegøre for udvalgte SUI-psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer; med analyse af caseforløb / eksemplariske praktiske problemstillinger på grundlag af relevante teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder. Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb / praktiske problemstillinger ud fra SUI-psykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og evalueringsmetoder.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Onsdag

11-14

lokale

CSS 2-2-49

/

David Brian Borup

Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019

Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological TestingTil toppen

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer. 

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:   

      1. testtager-rollen       
      2. feedbackmodtager-rollen       
      3. test-administrator-rollen       
      4. scorer og tolker-rollen
      5. feedbackgiver-rollen       
      6. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte  af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning :  Tirsdag 10-13 Lokale CSS 35-01-44 /Tine Nielsen m.fl.

Hold 1:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

 

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Lill Palmblad

Peter Kristian Jacobsen

Katrine Wendelboe

Hold 2:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Peter Kristian Jacobsen

Katrine Wendelboe

Lill Palmblad

Hold 3:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Katrine Wendelboe

Lill Palmblad

Peter Kristian Jacobsen

Hold 4:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Henriette Kirkeby

Erik Vindbjerg

Marianne Thode Krogh

Hold 5:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Erik Vindbjerg

Marianne Thode Krogh

Henriette Kirkeby

Hold 6: Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Marianne Thode Krogh

Henriette Kirkeby

Erik Vindbjerg

Hold 7:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Marianne Thode Krogh

Hold 8:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Per Bjerregaard

Katrine Wendelboe

Henriette Kirkeby

Hold 9:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Forelæsning 13 uger, med start uge 36. Holdundervisning 10 uger, med start uge 39 slut uge 49. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019. 

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Kvalitative forskningsmetoder
7,5 ECTS 

Kurset giver den studerende teoretisk og praktisk erfaring med at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af et selvvalgt psykologisk emne, problem, genstandsfelt eller begreb. Forskellige metoder til indsamling og analyse af kvalitative data vil blive gennemgået. 

Fagelementets centrale emner omfatter f.eks. formulering af forskningsspørgsmål, udvikling af undersøgelsesdesigns, interview-, observations- og tekstanalyse-metodikker. Der fokuseres på analysemetoder for kvalitative data/undersøgelser, som omhandler blandt andet ”Grounded Theory”, Praksisportrættet og Kritisk diskursanalyse. I undervisningsforløbet arbejdes der således også med hhv. deduktiv, induktiv og abduktiv dataanalyse.

Formålet med undervisningen i kvalitative forskningsmetoder er at give den studerende en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om og erfaring med kvalitative arbejdsmetoder. 

Ved afslutning af modulet kan den studerende:

  • Beskrive og redegøre for planlægning, design, gennemførsel og analyse af forskning, der anvender kvalitative forskningsmetoder.
  • Klassificere data og analysere og anvende kvalitativ metode i psykologfagligt arbejde i form af udredning, intervention, evaluering og forskning.
  • Forholde sig analytisk selv-korrigerende til de anvendte metodeteorier og eget empiriske arbejde.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 2-0-18

/

Jannik Mosekjær Hansen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019

Udvikling af måleredskaber v/ Guido Makransky - AFLYST
7,5 ECTS 

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

OBS – udbydes kun 2019 i uge 33 og 34
Psychology of Self v/Jochen Gebauer
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction to the self and, in particular, its three parts.

The summer course will take place in the last two weeks of August. We will meet three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and discuss each presentation in detail. The language of the course is English.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk 

Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 lokale CSS 7-0-40  v/ Jochen Gebauer

Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni                     

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen - AFLYST
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning  

 

Krop og psyke
7,5  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning og fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen har for oplevelse, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske og det fænomenologiske. Desuden inddrages egen erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion. 

Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppen som subjekts betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, som et andet perspektiv, der normalt anvendes i det psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Krop og psyke:  Onsdag 15-18 lokale CSS 2-1-42 v/ Jim Toft


Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor.
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering.
     

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale. 

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Onsdag 15-17 lokale CSS 7-0-40  v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019  

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

The feeling of being: Torsdag 15-18 lokale CSS 35-0-13 v/ Claudia Carrara-Augustenborg


Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019

  

LGBTQI+ Awareness for Students of Psychology 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

This course is designed as an introductory program to inform the psychologists who (will) work with LGBTQI+ individuals about the core concepts related to affectional orientation and gender identity, the interview principles, contemporary approaches and to let them question homonegative approaches and practices. 

This course examines contemporary theorizing and empirical research in psychological science related to the lives and experiences of intersex, queer, transgender, lesbian, gay, and bisexual individuals, couples, families, and communities. We will be discussing topics such as: coming out, heteronormativity, heterosexism, anti-LGBTQI+ stigma, dynamics of same-sex attraction & relationships, transgender issues, intersectionality, LGBTQI+ mental health, and LGBTQI+ wellbeing, in global contexts. 

Course Goals: : By the end of our 14 weeks together, we aim to: (1) define affectional orientation, gender identity, and gender expression as key psychological constructs (2) demonstrate a basic grasp of selected current theories, models, and empirical research in LGBTQI+ psychology (3) develop an appreciation for the diversity and richness of LGBTQI+ lives and experiences, both locally and globally (4) think critically about claims made regarding LGBTQI+, heterosexual, and cisgender people in psychology, underlying ideologies, and political implications (5) make a contribution to the research knowledge in the growing field of LGBTQI+ psychology.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Wednesday

15-17

Clasroom:

CSS 2-0-24

/

Esra Ummak


Holdundervisning 14 uger, med start uge 37 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019 

  

Psychology of Morality 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Is morality innate? Does cleaning your hands influence your moral decision making? Are creative people less or more honest?
During the course, we will discuss research aiming to answer such questions related to morality, typically relying on experimental approaches (like in Behavioral Economics). In particular, students will learn about modern theories of moral behavior, as well as about quantitative lab and field studies on individual and situational factors related to (im)moral behaviors such as altruism, cheating, or cooperativeness. We will focus on a broad range of topics including emotional aspects of moral judgments and decision making, moral development and evolutionary aspects of morality. Additionally, we will discuss about practical implications of morality in the present world, including business organizations.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Psychology of Morality: Tirsdag 15-18 room CSS 2-2-42 v/ Karolina Aleksandra Ścigała & Shambhavi Tiwari - Engelsk

 
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019  

Perspectives on sustainability
7,5 ECTS

Udbydes på tværs af Fakultetet via Statskundskab som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sustainability is often defined along the lines of the Brundtland Commission’s report Our Common Future from 1987. In this report sustainable development is defined as ‘development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs’. Also, sustainability is often discussed in terms of ‘weak’ and ‘strong’ sustainability, where weak sustainability focuses on ‘green’ adjustments possible within a capitalist market economy, while proponents of strong sustainability argues that it is not possible to address the drivers of ecological damage and social inequality without fundamental economic and social reforms (Stevenson 2018). With the advent of the Anthropocene; a new geological epoch, where humans are the driving force behind planetary changes such as depletion of natural resources, pollution of the global commons and global warming the debate on sustainability has taken a new turn. Thus, researchers such as Johan Rockström and colleagues (2009) have identified and quantified a number of planetary boundaries that must not be transgressed if we want to avoid unacceptable environmental change, and they have pointed out that these boundaries have already been transgressed concerning such critical factors as biodiversity, the nitrogen cycle and climate change. They therefore propose a framework of ‘planetary boundaries’ aimed at defining “the safe operating space for humanity”. While these planetary boundaries can be said to define an ecological ceiling for economic growth if it is to be sustainable, an economist like Kate Raworth (2017) has coupled the planetary boundaries with UN’s Sustainable Development Goals. With these goals the 193 member states of the UN have committed themselves to eradicate extreme poverty, ensure education, decent jobs and adequate health services for all. These goals can be said to constitute a social bottom for sustainability. So, according to Raworth economic growth can only be seen as sustainable if it takes us somewhere between this ecological ceiling and the social bottom, to what she calls “the safe and just operating space for humanity”. 

This newer way of understanding sustainability is only one of many approaches to sustainability, and it is still also very unclear what paths we as societies should follow in order to become fully sustainable. Because of this unclarity some argue that sustainability should be seen more as a process than as an end state.  

This course departs from the ways in which the different social science disciplines (anthropology, sociology, psychology, political science and economics) defines sustainably, and how they approach the topic in their analyses. Over 11 weeks students at this cross-faculty course will therefore get introduced to the ways in which all the different disciplines at the Faculty of Social Sciences study sustainability, and by working with self-selected cases in cross-disciplinary groups students will learn to integrate perspectives from different disciplines in their own analysis.   

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Perspectives on sustainability: Wednesday 10-13 v/Jens Hoff, Thomas Morton m.fl

Holdundervisning 11 uger, med start uge 36 eller 39 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019                                                                                                                                      

  

Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS 

  • Seminarhold 7,5 ECTS
  • Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
  • Avanceret metode 7,5 ECTS
  • Fordybelsesfag 7,5 ECTS
  • Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
  • Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS 

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi. 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: https://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/

 

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

 Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-30

 Janne Skakon

A&O

Hold 2:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-28

 Jan Nielsen

Klinisk

Hold 3:

 AFLYST

Klinisk

Hold 4:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-18

 Susanne Lunn

Klinisk

Hold 5:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

 Pernille Hviid

SUI

Hold 6:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-1-55

Ann-Marie Low

Neuro

Husk at der er elektronisk tilmelding til både praktik og praktikrapport via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2019.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2019 med start 30. juni 2018 eller 23. september med start 30. november 2019. 

Du kan læse mere på KUnet.