Professorer

På Institut for Psykologi ved Københavns Universitet har der i tidens løb været en række professorer, der har ydet væsentlige bidrag til den psykologiske videnskab ved universitetet.

Vi vil her vise billeder og korte biografier af professorerne. 


Professor Alfred Lehmann (1858-1921)

Alfred Lehmann

Alfred Lehmann er grundlægger af det første psykologiske universitetsinstitut i Danmark. Under studier på Polytekniske Læreranstalt bliver han i forbindelse med filosofiundervisningen optaget af det psykofysiske forskningsparadigme der får epokegørende betydning for den psykologiske videnskab i den sidste halvdel af det 19. århundrede. Den tyske fysiker Gustave Fechner havde i 1860 med Elemente der Psychophysik lagt grunden til en eksperimentel psykologisk videnskab der blev afgørende for at psykologien fra at være en filosofisk disciplin bliver et selvstændigt forskningsområde. Efter endt uddannelse i anvendt naturvidenskab opholder Lehmann sig på Wilhelm Wundts institut for eksperimentel psykologi i Leipzig som var verdens første psykologiske universitetsinstitut. Efter et halvt år vender Lehmann tilbage til Danmark og indretter i foråret 1886 sit første psykofysiske laboratorium i kælderen på Metropolitanskolen i Fiolstræde, København. Få år efter får han stillet lokaler til rådighed af Københavns Universitet og i september 1916 flyttes laboratoriet sammen med bibliotek og undervisning til nybyggede lokaler i Studiegården.

Lehmann var en alsidig forsker der i perioden fra 1886 til sin død i 1921 gennemfører en lang række undersøgelser af forskellige psykiske tilstande og deres legemlige ytringer. Heriblandt en omfattende undersøgelse af det menneskelige følelsesliv der publiceres i Hovedlovene for det menneskelige følelsesliv: En experimental og analytisk Undersøgelse af Følelsestilstandenes natur og optræden tilligemed et Bidrag til deres Systematik i 1892 og i tysk udgave 1892 og 1914. Undersøgelser af genkendelse, opmærksomhed, synsbedrag, farveæstetik, hukommelse og stofskifte ved psykiske processer er blandt nogle af de forhold Lehmann gør til genstand for udforskning. Også særlige sindstilstande som drøm og hypnose samt okkulte fænomener som tankeoverføring, grafologi, borddans og andet optager en betydelig plads i hans forskning. I årene 1893 til 1896 udgives hans værk, Overtro og Trolddom fra de ældste Tider til vore Dage første gang. Værket oversættes til flere sprog og udkommet i flere udgaver, senest på dansk i1999.

Ved siden af grundforskningen er Lehman dybt optaget af at gøre psykologien anvendelig i samfundsmæssige sammenhænge og var blandt andet primus motor bag udviklingen af psykologiske test inden for såvel det pædagogiske som det arbejdspsykologiske område. Han konstruerede blandt andet de første flyvertekniske prøver i forbindelse med pilotuddannelsen. I 1913 publiceres Den individuelle sjælelige Udvikling: Grundtræk af den pædagogiske Psykologi og i 1919 Størst Udbytte ved legemligt og aandeligt Arbejde i to bind.

Lehmann var en anset forsker i datidens psykofysiske kredse, men ligesom den psykofysiske forskning i øvrigt, er hans bidrag til psykologien delvist blevet udspillet af nyere forskningsparadigmer og dermed nye forskningsresultater. Alligevel må man anse hans indsats for dansk psykologi som den hidtil mest indflydelsesrige. 

København 15. april 2008
Bjarne Sode Funch

 

Professor Franz From (1914 - 1998)

Franz FromFranz From (1914-1998) blev professor på Psykologisk Laboratorium i 1954. Han var stærk påvirket af den såkaldte Københavnerskole med dens krav om gennemførelse af velkontrollerede empiriske undersøgelser og en evig stræben efter optimering af de fænomenologiske beskrivelser og analyser af menneskers oplevelser. Edgar Rubins ubønhørlige krav - ofte mere pedantisk end konstruktiv - til sine medarbejderes videnskabelige arbejder, var bl.a. medvirkende til at Franz From først forholdsvist sent begyndte at publicere. I 1944 udgav han bogen Drøm og Neurose hvis grundtese var, at enhver form for oplevelse altid er udtryk for en forarbejdning, varierende fra en høj sansemæssig forarbejdning til en lavere. Samtidig hermed indordnes vore oplevelser i kategorier med forskellig grad af specifikation. Gennem en kombination af høj og lav sansemæssig forarbejdning og indordning var From bl.a. stand til at forklare, hvordan en række tilsyneladende inkommensurable emner kan rummes inden for samme kategori. Arbejdet med Drøm og Neurose kan betragtes som et forarbejde til Froms disputats Om oplevelsen af andres adfærd, der under stor opmærksomhed blev forsvaret i 1953. Afhandlingens udgangspunkt var empirisk at afdække, hvordan vi i dagliglivet oplever andres adfærd. Ved skarpt at skelne mellem en iagttagers oplevelse af en persons adfærd og den faktisk forløbende adfærd gjorde From op med den daværende ukritiske opfattelse af, at man kan operere med en persons objektive adfærd. Hvis disputatsen umiddelbart efter forsvaret var blevet udgivet på engelsk, ville den utvivlsomt have påvirket det, der sidenhen kom til at blive kaldt for person perception. 

Foruden en lang række kronikker om forskellige psykologiske emner, blandede From sig også gerne i aktuelle emner som spiritisme. Her var han bl.a. med til at afsløre fru Mellonis (Anna Rasmussens) påståede spiritistiske evner. Med stor heftighed deltog han fra slutningen af 1950'erne og til midten af 1960'erne i pornografidebatten. Igennem hele sit aktive virke har Franz From stillet spørgs­målstegn ved megen vanetænkning og han var alt andet end loyal over for forstenede meninger. Ved at stille provokerende spørgs­mål, ved at føre en argumentation ud i sin yderste konsekvens, ønskede han at afsløre fordomme forklædt som rationalitet.

Se bl.a. Rolf Kuschel (2000). Franz From. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over Selskabets Virksomhed 1998-2000: København s. 297-311.

 

Professor Ib Kristian Moustgaard (1926 - 1997)

MoustgaardIb Kristian Moustgaard (1926-1997). I 1972 overtog Ib Kristian Moustgaard professor Edgar Tranekjær Rasmussens professorat i psykologi, med erkendelsespsykologi som særligt fagområde. Under sit psykologistudium blev han involveret i studier af autokineseproblemer, dvs. udforskning af oplevede bevægelser, der ikke modsvares af fysiske bevægelser. Denne interesse fortsatte i de kommende år og resulterede i 1969 i disputatsen Autokinese. Studier over bevægelsesoplevelser af autokinetisk natur. Formålet med disputatsen var, ved hjælp af differentieren­de analyser af store dele af autokineseområdet og på baggrund af en lang række systematisk udførte eksperimenter, at konstruere "en forenende autokinesehypo­tese". I stedet for, som sine forgængere inden for området, at forsøge sig med en enkelt teori, opstillede han et helt system af hypoteser, der tilgodeså "samt­lige betingelser for fremkomsten af autokinese­varianter". Det var en ikke ringe opgave den unge magister i psykologi havde stillet sig. Thi ikke blot fandtes der på daværen­de tidspunkt mange divergerende opfattelser af fænomenet, men også mange registreringsproblemer, skulle løses. På baggrund af hans aldrig svigtende kreativitet og udholdenhed, udviklede han forskellige registreringsmetoder, der satte ham i stand til entydigt at kunne angive forsøgspersonens oplevelse af autokinesebanen og derigennem beskrive autokinesens fremtrædelsesformer: Oplevede bevægelsesamplituder, retninger, latenstid, samt pauser i bevægelserne. Hans mangeårige studier af autokinese resulterede i udvikling af det han kalder for en forenende autokinesehypotese. 

Efter disputatsen beskæftigede Moustgaard sig med psykologiens beskrivelsesproblematik i almindelighed, dvs. en afdækning af usikkerheder og fejlkilder ved observation og beskrivelse af givne fænomener. - en interesse han delte med Edgar Rubin, Edgar Tranekjær Rasmussen, Louis Hjelmslev og Jørgen Jørgensen. 

I de senere år af sin aktive forskerkarriere var Moustgaard optaget af dansk psykologis historie. Specielt var han optaget af Alfred Lehmanns, grundlæggeren af det daværende psykofysiske laboratorium, erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske antagelser. 

Se også Rolf Kuschel (2000). Ib Kristian Moustgaard. Særtryk af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over Selskabets Virksomhed 1998-2000. København s. 339-350.