19. juli 2019

Kan man måle studerendes selv-opfattede stress med en enkelt skala (PSS-10)?

Måling af stress

Blandt universitetsstuderende er der et fokus på stress og de studerendes egen oplevelse af stress. Tine Nielsen og Jesper Dammeyer har foretaget et valideringsstudie af den danske konsensus oversættelse af den benyttede Perceived Stress Scale (PSS10), og de har fundet, at skalaen alene ikke er tilstrækkelig til, at man kan måle de studerendes selvopfattet stress. 

Illustration af person med stress

Der er fokus på stress, bl.a. andet blandt universitetsstuderende. Forudsætningen for at få mere viden om stress og hvordan den kan forebygges er dog, at den kan måles gyldigt og pålideligt.

I det første valideringsstudie af den danske konsensus oversættelse af the Perceived Stress Scale (PSS10; Cohen et al., 1983), slår Tine Nielsen og Jesper Dammeyer fast, at PSS-10 ikke er én, men to separate skalaer, som ikke bør scores samlet. Studiet er gennemført med state-of-the-art item response teori analyser. At PSS-10 består af to separate skalaer er ikke i sig selv et nyt fund. Det nye består i, at det er undersøgt med den officielle oversættelse af PSS-10 og at dimensionaliteten er undersøgt samtidigt med, at der blev taget højde for både differential item funktion (item bias) og lokal respons afhængighed mellem items. Undersøgelsen af lokal afhængighed er særligt vigtigt da uerkendt lokal afhængighed mellem items kan lede til, at det ser ud som om, der er flere dimensioner, end der er, og give en kunstigt høj reliabilitet. I studiet findes desuden, at begge skalaer lider af item-bias i forhold til akademisk disciplin og den ene skala tillige i forhold til køn. Hvis der ikke tages højde for dette, vil sammenligninger på tværs af discipliner eller køn være skævvredet og potentielt lede til forkerte konklusioner. 

Hvad betyder alt dette så for anvendelsen af PSS-10, vil den interesserede læser måske gerne vide?

Konkret betyder det, at den danske konsensus-oversættelse af PSS-10 kan anvendes til at undersøge selvopfattet stress hhv. selvopfattet mangel på kontrol i populationer af danske studerende på videregående uddannelser. Det er dog først nødvendigt at undersøge om skalaerne fungerer ens for studerende fra forskellige studier, dvs. om deres scorer er sammenlignelige eller skal justeres for at blive det. Det er på samme måde nødvendigt at tage højde for køns-bias, da del-skalaen der måler selvopfattet stress ikke fungerer ens for mandlige og kvindelige studerende.
Item-bias i forhold til køn i selv-opfattet stress del-skalaen er tidligere fundet i flere amerikanske studier: en repræsentativ befolknings-stikprøve, en stikprøve af voksne amerikanere og en stikprøve af sclerose-patienter. Problematikken omkring køns-bias i anvendelsen af PSS-10 bør derfor tages alvorligt, også når konteksten ikke er videregående uddannelse. Da der i andre studier desuden er fundet item-bias i forhold til bl.a. etnicitet og læse- og skrivefærdigheder, anbefaler vi at PSS-10 studier altid undersøger, om der er item bias for relevante baggrundsvariable, som potentielt kan skævvride scoren.

Flere studier af PSS er undervejs, interesserede kan læse mere i artiklen ”Measuring higher education students’ perceived stress: An IRT-based construct validity study of the PSS-10”.

Reference: Cohen, S.; Kamarck, T. & Mermelstein, R. (1983). A global measure of perceived stress. Journal of Health and Social behavior, 24, 385-396: doi: 10.2307/2136404