Nyeste forskningsresultater – Københavns Universitet

Center for Angst > Forskning og formidling > Nyeste forskningsresul...

Nyeste forskningsresultater

I Center for Angst udfører vi både grundforskning og behandlingsforskning. Grundforskningen handler om at besvare teoretiske spørgsmål f.eks. om sammenhænge mellem risikofaktorer, eller at blive klogere på hvorfor nogle børn udvikler angst. Behandlingsforskningen handler om hvordan vi bedst kan hjælpe børnene, f.eks. undersøger vi effekten af nye behandlingstiltag. Her kan du læse om nogle af vores fund. Du kan også finde en liste over vores publikationer.

Hvilke strategier bruger ængstelige børn til at håndtere deres bekymringer?

Vi undersøgte 30 angste børn i alderen 7 til 13 år. Børnene deltog i et forsøg med en ’sort mysterie kasse’, hvor de efter et interview skulle putte hånden ind og mærke hvad der var i kassen. Interviewet blev brugt til at afdække hvilke strategier børnene brugte til at håndtere bekymringer både i forbindelse med forsøget og i hverdagen. Vi identificerede 5 overordnede temaer i den kvalitative analyse af interviewene. Disse var: 1) indre regulering, 2) ekstern regulering herunder undgåelse og distraktion, 3) oplevet effekt af strategierne, 4) skift mellem strategier og 5) fravær af strategi. Vores resultater viste, at angste børn anvender en række forskellige adfærds- og tankemæssige strategier til at håndtere bekymringer. Disse strategier blev ofte anvendt i kombination med hinanden snarere end at de kun anvendte en type strategi. Børnene oplever generelt at strategierne har begrænset effekt. Ydermere fandt vi at børnene af og til ikke anvendte nogen strategier til at håndtere deres bekymringer. Undersøgelsen peger på vigtigheden af at terapeuter er opmærksomme på hvilke strategier angste børn anvender til at håndtere deres bekymringer og hvordan de anvendte strategier påvirker hinanden.

Læs mere her: Normann, N., & Esbjørn, B. H. (2018). How do anxious children attempt to regulate worry? Results from a qualitative study with an experimental manipulation. Psychology and Psychotherapy: Theory, Research and Practice.

Kan tilknytning forudsige manglende effekt af CBT behandling hos børn med angst?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest anvendte terapiformer i behandlingen af børn og unge med angst. Studier har vist, at ca. 60 % af angste børn, vil være symptomfrie efter behandlingsforløbet er afsluttet. De resterende 40 % vil derimod ikke udvise en signifikant bedring. Dette studie ønskede at undersøge, hvorvidt barnets- og forældrenes tilknytningsstil kan betragtes som prædiktorer for, hvordan barnet responderer på behandlingen. 69 børn i alderen 7-13 år var inkluderet i studiet. Studiet viste, at barnets og farens tilknytningsstil ikke kan siges at have en afgørende betydning for, hvordan barnet responderer på CBT behandlingen. Derimod viste studiet, at moderens tilknytningsstil har en indvirkning på barnets udbytte af behandlingsforløbet. Studiet foreslår, at mødre med usikker/ængstelig tilknytning kan have vanskeligheder ved at styrke barnets autonomi af frygt for at mindske det tætte bånd til barnet. Klinikere bør derfor lægge vægt på at assistere mødre med ængstelig/usikker tilknytning i at forme en tæt men alderssvarende relation til deres barn. Resultaterne fremhæver hermed vigtigheden i at have moderens tilknytningsstil for øje i behandlingen af børn og unge med angst, således at man kan tilpasse terapien til den enkelte familie.

Læs mere her: Walczak, M., Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2017). Attachment as a predictor of non response to CBT treatment in children with anxiety disorders. Attachment & Human Development, 1-19.

Forældreinvolvering i Kognitiv Adfærdsterapi for børn med angstlidelser: 3-års follow up.

Studier har fundet en sammenhæng mellem forældrefaktorer og børns angst, men der er ikke fundet en entydig positiv langsigtet effekt af øget forældreinvolvering i Kognitiv adfærdsterapi (CBT). Dette studie undersøger 40 ud af 54 familier, som, for tre år siden, modtog CBT med enten begrænset eller aktiv forældreinvolvering. Ved 3-års follow-up var børnene 11-17 år. Børnene havde enten generaliseret angst, separationsangst, specifik fobi eller social fobi som deres primære diagnose. Børnenes diagnostiske status blev sammenlignet på flere måletidspunkter: Efter endt behandling, 6-måneders og 3-års follow-up. Studiet fandt, at 74% af børnene var fri af deres primære diagnose og 56% var fri af al angst. Studiet fandt ingen signifikant forskel på børnenes diagnostiske status i hver af de to grupper. Børn, der var fri af al angst ved 6-måneders follow-up, blev ved 3-års follow-up delt ind i 3 kategorier ift. ændringer i diagnostisk status: Tilbagefald, ingen ændring og bedring. Der var signifikant flere børn med aktivt involverede forældre, der udviste bedring end børn med begrænset involverede forældre. Der var også en tendens til, at børn med begrænset involverede forældre havde en højere risiko for tilbagefald end børn med aktivt involverede forældre. Resultatet tyder på, at aktiv forældreinvolvering i CBT på lang sigt muligvis kan fremme eller fastholde barnets positive udvikling.

Læs mere her: Walczak, M., Esbjørn, B. H., Breinholst, S., & Reinholdt-Dunne, M. L. (2017). Parental involvement in cognitive behavior therapy for children with anxiety disorders: 3-year follow-up. Child Psychiatry & Human Development, 48(3), 444-454.

Undersøgelse af gruppebaseret metakognitiv terapi til børn (MCT-C) i en Open trial

Forskning har demonstreret, at den metakognitive model kan bruges til at forklare angst hos børn. En tilpasset version af metakognitiv terapi til børn med generaliseret angst har også vist lovende resultater i en pilot-afprøvning. I dette studie undersøges effekten af behandlingen i en Open trial, hvilket vil sige, at der ingen kontrolgruppe deltog i undersøgelsen. Dette begrænser hvor skarpe konklusioner der kan drages. I alt deltog 44 familier med børn i alderen 7 til 13 år, hvoraf ca. 50% havde modtaget rådgivning eller behandling for barnets angst tidligere. Umiddelbart efter behandling med MCT-C var 72,7% af børnene fri for alle angstlidelser, efter 6 måneder galt det for 65,9%. Når man så hvor mange af børnene, der havde opnået klinisk signifikante forbedringer var det 70% umiddelbart efter endt behandling, og 77% efter 6 måneder. Studiet viser, at metakognitiv terapi til børn kan være en lovende behandlingsform til børn med generaliseret angst, men yderligere undersøgelser er påkrævet før man kan konkludere dette endeligt.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Normann, N; Christiansen, B. M., & Reinholdt-Dunne, ML (2018). The efficacy of group metacognitive therapy for children (MCT-C) with generalized anxiety disorder: An open trial. Journal of Anxiety Disorders, 53, 16-21.

Kan forældre behandle deres angste børn? Et selvhjælps program

Vi udviklede og undersøgte effekten af et gruppebaseret selvhjælps program ’Hjælp til Selvhjælp’ til forældre til moderat angste børn, der kræver et minimum af terapeut ressourcer. Programmet baserer sig på antagelsen om overdragelse af kontrol til forældre, der lærer hvordan de kan støtte og udfordre deres barn, så de overvinder angsten. Forældrene deltog i to terapeutledede workshops à to timers varighed, fik udleveret Cool Kids manualer, samt deltog i en hemmelig Facebook gruppe. Tyve familier deltog, men kun 17 familier formåede at gennemføre programmet. Efter endt behandling over 12 uger var 65% af de angste børn i alle familierne fri for deres angst. Dette resultat er meget lovende, men man bør huske på, at selvom forældrene var motiverede, og børnene kun moderat angst, var der fortsat tre familier, der ikke formåede at gennemføre programmet. Yderligere forskning er derfor nødvendig for at endeligt at kunne konkludere at ’Hjælp til Selvhjælp’ er et anvendeligt program i hverdagens praksis.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Munkebo, BC; Walczak, M; Østergaard, SW; Breinholst, S (2016). Can parents treat their anxious child using CBT? A brief report of a self-help program. Acta Psychopathologica, 2 (1), http://dx.doi.org/10.4172/2469-6676.100036