Handicappsykologisk forskning – Institut for Psykologi - Københavns Universitet

PCARE > Forskning > Handicappsykologisk fo...

Handicappsykologisk forskning

Forskningsenheden gennemfører psykologisk forskning med og om mennesker med handicap/funktionsnedsættelser.

Der arbejdes både med generelle temaer i forhold til handicappsykologi (fx inklusion, livskvalitet, handicapforståelser) og mere specifikke forhold hos bestemte grupper eller typer af handicap (sansehandicap, kommunikationshandicap, autisme, cerebral parese m.fl.). Forskningsenheden har særligt fokus på personer med sansetab (høretab og døvblindhed).

Der gennemføres projekter med relation til klinisk psykologi, pædagogisk psykologi, personlighedspsykologi, medicinsk psykologi, neuropsykologi og udviklingspsykologi.

Forskningsenheden samarbejder med en række foreninger, institutioner og centre i Danmark og udlandet.

Der er udgivet en række læreboger på dansk, fx Bøttcher, L. & Dammeyer, J. (2010). Handicappsykologi. København: Samfundslitteratur og Bøttcher, L & Dammeyer, J. (2014). Kommunikationshandicap. København: Samfundslitteratur

Kontakt jesper.dammeyer@psy.ku.dk

Igangværende projekter 

Ældre borgere med døvblindhed

Forekomsten af døvblindhed stiger med alderen. Forskning har vist, at døvblindhed øger risikoen for kommunikative, sociale og kognitive vanskeligheder. Fx har forekomsten af demenssymptomer vist sig at være større sammenlignet med ældre uden sansetab. Projektet omfatter 900 ældre med erhvervet døvblindhed og undersøger, hvilke sammenhænge der mellem sansetab og mental og social trivsel.

  1. Et delstudie fokuserer på forekomst at kognitive, sociale og kommunikative vanskeligheder. Der benyttes spørgeskema og der undersøges bl.a., hvilke faktorer som medierer forekomsten af ensomhed.
  1. Et andet delstudie undersøger effekter af social støtte og døvblindhedens betydning for en evt. partner. Der benyttes både kvantitative og kvalitative metoder.
  2. Det tredje delstudie kigger på de psykometriske aspekter af de anvendte spørgeskemaer. Formålet er at finde metoder som pålideligt kan adskille konsekvenser af døvblindhed fra symptomer på andre tilstande fx demens eller depression.

Forskere: Flemming Ask Larsen, Christine Lehane, Hanna Hovaldt, Jesper Dammeyer og Peter Elsass. Projekter gennemføres i samarbejde med CFD. Projektet er støttet af VELUX fundene.

Eksempel på forskning: Dammeyer, J. (2014). Deafblindness. A Review of the Literature. Scandinavian Journal of Public Health, 42, 547-553. 

Sammenhænge mellem sansetab og psykiatriske lidelser

Der er på forskellig måde sammenhæng mellem sansetab og risikoen for udvikling af psykiatriske lidelser. Formålet med studierne er at forstå konsekvenserne af sansetab, så der bedre kan interveneres overfor disse. Et projekt vedrører symptomer på autisme hos børn med medfødt døvblindhed. Andre projekter vedrører forekomst at psykiatriske lidelse hos en række syndromer som involverer dobbelt sansetab, bl.a. Usher syndrom og Charge syndrom.

Researchers: Jesper Dammeyer, Hanna Birkbak Hovaldt

Eksempel på forskning: Dammeyer, J. (2014). Symptoms of autism among children with congenital deafblindness. Journal of Autism and Developmental Disorders, 44(5), 1095-1102.  

Hørenedsættelse, udvikling og trivsel

Sammenhænge mellem medfødt eller erhvervet  hørenedsættelse og en række ”life outcomes” som trivsel, beskæftigelse, identitet mv. bliver undersøgt. Projekter i forhold til ”døves kultur” og effekter af cochlear implantation og andre hørehjælpemidler er et andet fokus i disse studier.

Forskere: Jesper Dammeyer, Janni Niclasen og Ola Hendar

Eksempel på forskning: Dammeyer, J. (2010). Psychosocial development in a Danish population of children with cochlear implants and deaf and hard of hearing children. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. 15(1), 50-58. 

Støtte til personer med svære kommunikative vanskeligheder

Der er brug for viden om, hvordan mennesker med svære kommunikative funktionsnedsættelser bedst kan støttes. Ofte er der tale om at støtte den førsproglige udvikling på alternative måder.

Bl.a. ved kodning af videoobservation studeres det sociale samspil mellem børn på et tidligt udviklingsniveau og deres kommunikationspartnere. Der anvendes teori og metode indenfor spædbarnsforskningen i nogle projekter, mens der i andre er fokus på kommunikations- og sprogteori og kognitiv semiotik. Et igangværende projekt anvender kommunikationskodning af aktiviteter blandt personer med medfødt døvblindhed i samspil med en partner. Et andet projekt anvender billedskemateori til forståelse af den tidlige kommunikative udvikling og meningsdannelse. 

Forskere: Emilie Strøm, Flemming Ask Larsen, Jesper Dammeyer

Eksempel på forskning: Dammeyer, J. (2008). Congenitally deafblind children and cochlear implants – effect on communication. Journal of Deaf Studies and Deaf Education. 14(2), 278-288.

Udvikling af taktil sprog hos børn med medfødt døvblindhed

Der er viden om, hvordan døve børn udvikler visuelt tegnsprog, men der er kun forsket meget lidt i, hvordan døvblindfødte kan udvikle sprog bl.a. ved brug af den taktile modalitet. Ud fra mikroanalyser af interaktion med døvblindfødte analyseres elementer i den tidlige taktilsproglige udvikling. Projekterne udføres bl.a. i samarbejde med Center for Døvblindhed og Høretab.

Forsker: Jesper Dammeyer

Eksempel på forskning: Dammeyer, J.,  Nielsen, A., Strøm, E. Hendar, O., Eiriksdottir, V. (2015).  A Case Study of Tactile Language and its Possible Structure: A Tentative Outline to Study Tactile Language Systems among Children with Congenital Deafblindness. Journal of Communication Disorders, Deaf Studies, and Hearing Impairment, 3(2).

Handicappsykologi

Modeller til forståelse af handicap udvikles teoretisk og undersøges empirisk. Især er der fokus på Vygotskys ”defectologi” herunder begrebet ”udviklingsmæssig uoverensstemmelse”. Nogle af projekterne er teoretiske, mens andre er baseret på empiriske studier.

Forskere: Jesper Dammeyer og Louise Bøttcher (Århus Universitet).

Eksempel på forskning: Bøttcher, L. & Dammeyer, J. (2012). Disability as a Dialectical Concept - Building on Vygotsky’s Defectology. European Journal of Special Needs Education. 27(4), 433-446.

Læring og udvikling af børn med høretab

I krydsfeltet mellem pædagogik, sprog og psykologi undersøges specialpædagogiske temaer vedrørende børn med medfødt høretab. Sprogmodalitet, betydningen af tidlig sproglig udvikling og inklusion er nogle af de temaer som undersøges. Udføres i samarbejde med flere europæiske samarbejdspartnere.

Forskere: Ola Hendar og Jesper Dammeyer

Eksempel på forskning: Swanwick, R., Hendar, O.,  Dammeyer, J., Kristoffersen, A., Salter, J., & Simonsen, J. (2014). Shifting Contexts and Practices in Sign Bilingual Education in Northern Europe. Implications for Professional Development and Training. In M. Marschark, G. Tang, H. Knoors (Eds.). Bilingualism and Bilingual Deaf Education. New York, NY: Oxford University Press.

Personlighed, handicap og adfærd

Hvordan påvirker individuelle forskelle og social deltagelse en person med funktionsnedsættelse og omvendt? Personlighedsmæssige forskelle og karakteren af social deltagelse kan være vigtige parametre til at forstå, hvorfor den samme funktionsnedsættelse for nogle mennesker har en stor påvirkning af livskvaliteten, mens den for andre kun har en lille betydning. Der anvendes nationale registre, kohorter og interventionsmetoder.

Et igangværende studie undersøger børns trivsel og udvikling i hhv. Danmark og Japan. Et andet studie undersøger diabetes forekomst og behandling i Nigeria.

Forskere: Jesper Dammeyer, Umino Ayumi, Onyekachi David