Medarbejdere ved Institut for Psykologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Ansatte

Janni Niclasen

Janni Niclasen

Adjunkt

Primære forskningsområder

  • Epidemiologi
  • Forskningsmetode
  • Psykometri
  • Sundhedspsykologi
  • Udviklingspsykologi
  • Pædagogisk psykologi

Aktuel forskning

Aktuel forskning

Min forskning baserer sig primært på spørgeskemadata fra de danske fødselskohorter. Disse inkluderer Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB), Aarhus Birth Cohort (ABC) og SFIs forløbsundersøgelse. Jeg er specifikt optaget af, hvad psykologien kan bidrage med i den medicinske forskning, altså det tværfaglige felt mellem psykologi og medicin.

Mine interesser spænner bredt men er primært centreret omkring epidemiologi, forskningsmetode, psykometri, sundhedspsykologi, udviklingspsykologi og pædagogisk psykologi.

Når det kommer til forskningsmetode er jeg specielt interesseret i hvorledes der bør kontrolleres for psykologiske faktorer i den medicinske forskning og hvorledes dette (måske) gøres mangelfuldt i megen forskning idag. Når det kommer til psykometri arbejder jeg primært indenfor et klassiske testteoretisk paradigme. Jeg anvender primært faktoranalyser i mit arbejde, Eksplorative Faktor Analyser (EFA) såvel som Confirmatoriske Faktor Analyser (CFA). Derudover er jeg interesseret i spørgeskemaundersøgelser generelt og i, hvad der er af styrker og svagheder ved at anvende netop denne type af data i psykologiske og sundhedsvidenskabelig forskning.

I forhold til sundhedspsykologien har størstedelen af min forskning været fokuseret på prenatale eksponeringer til alkohol (men også rygning og fiskeolie), og hvorledes sådanne tidlige eksponeringer påvirker børns adfærdsmæssige og emotionelle udvikling senere i barndommen. 

Mit udviklingspsykologiske fokus har primært haft fokus på børn med nedsat hørelse - enten i form af gentagne episoder af mellemørebetændelse eller medfødt- eller erhvervet døvhed. Vi har i en række undersøgelser set på, hvordan sådanne faktorer påvirker børnenes adfærdsmæssige-, emotionelle- og indlæringsmæssige udvikling. 

Når det kommer til pædagogisk psykologi har jeg primært haft fokus på det nyudviklede spørgeskema der har til hensigt at måle trivsel i folkeskolen. Dette projekt finder sted indtil udgangen af 2015.

 

Forskergrupper

 Jeg er officielt med i to forskergrupper; PCARE på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Mindhood på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

PCARE er en forskergruppe hvor forskerne har en interesse for tværfaglig forskning til fælles. Vores forskningsfelter spænder bredt og inkluderer blandt andet pædagogisk psykologi, psykometri, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi og sundhedspsykologi. Vi har en stærk interesse for empirisk-baseret forskning,  og vi udfører både basal og anvendt forskning.

Formålet med Mindhood er at udvikle forskningsmæssige og kliniske interaktive miljøer indenfor mental børnesundhed. I forskningsprogrammet anvender vi det unikke potentiale der er i at udføre populations-baserede epidemiologiske studier i Danmark. Formålet er at få en bedre forståelse af tidlige kausale mønstre og hvorledes disse har konsekvenser for den mentale sundhed på længere sigt. Vi udvikler og tester også forskellige interventionsmodeller der kan hjælpe børn, deres forældre og profesionelle i primær sundhed for at styrke danske børns resiliens og robusthed. 

 

Fonde

2016: Fonden for Neurologisk Forskning (130.000) co-PI

Dec. 2015: Trygfonden (992.250 DKK) - PI

Dec. 2015: Nordea Fonden (18.000.000 DKK) - co-PI

Dec. 2015: Novo Nordisk Fonden (70.000 DKK) - co-PI

2015: Seed money (200.000 DKK) - PI

2014: Direktør Jacob Madsen Fond (15.000 DKK) - PI

2014: Lundbeck travel Foundation (18.475 DKK) - PI

2014: Simon Spies Foundation (92.000DKK) - PI

2014: Ivan Nielsen’s Fond (20.000 DKK) - PI

2014: Aase og Ejnar Danielsens Foundation (100.000 DKK) - PI

2014: Lundbecks travel foundation (20.000 DKK)

2010: Lundbeck Foundation (110.713 DKK) - PI

2010: The A.P. Møller Foundation for the Advancement of Medical Science (60.000 DKK) - PI

2010: Ludvig og Sara Elsass Foundation (200.000 DKK) - PI

2010: Aase og Ejnar Danielsens Foundation (75.000 DKK) - PI

2010: Carl J. Becker’s  Foundation (30.000 DKK) - PI

2010: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (40.000 DKK) - PI

2010: Dagmar Marshalls Foundation (40.000 DKK) - PI

 

 

Medier

Jeg bliver tit kontaktet af journalister der vil have en udtalelse, primært vedr. alkohol og graviditet. Siden 2014 har jeg været nævnt/ udtalt mig mere end 150 gange, primært i skrivende medier, men også i radio og TV.

 

Vejlederprofil

Nedenfor beskriver jeg hvilken type vejleder jeg er – hvad du kan have af forventninger til mig og hvilke forventninger jeg har til dig!!!

Klyngevejledning

Jeg vejleder primært i klynger. Det betyder, at du som studerende tilknyttes en gruppe, eller klynge, af studerende. Det er i dette forum, at vejledningen primært finder sted. Tidsmæssigt får du ikke mindre vejledning – tværtimod. Man kan sige, at fordi du deltager i klyngen, også deltager i vejledningen af de andre klyngedeltagere, hvorfor det samlede antal konfrontationstimer du får med vejleder langt overskrider, hvad du vil opleve ved individuel vejledning.

Der er klare rammer for det forum klyngevejledningen finder sted i. Det er vigtigt at man er fortrolige i klyngen, og at man har respekt for hinanden. Ved den første vejledning holder jeg et generelt oplæg om specialer, om hvordan man skriver det gode speciale, og om hvordan man kan få en god specialeproces. I det generelle oplæg videregiver jeg både erfaringer jeg har gjort mig i mit virke som vejleder af specialer, men også som censor.

Vejledning afholdes ca. en gang/ mdr. Inden de enkelte vejledningsgange sender hver studerende 5-8 sider tekst, som skal kommenteres på og læses af de andre klyngedeltagere, inklusiv vejleder. De enkelte vejledningsgange er relativt rigidt opbygget, blandt andet stiller jeg uret for at sikre, at alle studerende får lige meget vejledningstid. Vejledningen er opbygget omkring mindre oplæg, der holdes af hver enkelt studerende. De enkelte oplæg tager udgangspunkt i følgende tre spørgsmål: 1. Hvad er jeg i gang med? 2. Hvad går godt?; og 3. Hvad har jeg af spørgsmål/ hvad kan jeg ikke forstå? Derefter byder klyngen ind, en af gangen, med udgangspunkt i følgende tre spørgsmål: 1. Tre ting jeg godt kan lide; 2. Tre ting jeg gerne vil høre mere om; og 3. Evt. noget jeg ikke kan forstå. Det betyder altså, at alle får feedback fra alle i klyngen (inklusiv vejleder), og at alle kommenterer på alles tekst. Udover de enkelte vejledningsgange kan jeg i særlige tilfælde lave korte individuelle vejledninger af ca. 10 minutters varighed, hvis jeg mener der er behov herfor.

Jeg er personligt meget stor tilhænger af klyngevejledning. De generelle er faringer jeg og andre har gjort er i øvrigt også meget positive. Generelt set kan man sige, at de studerende er mere tilbøjelige til at aflevere deres specialer til normeret tid, og at der er færre, der ”specialesumper”. Derudover bliver specialerne generelt bedre. Erfaringen fra tidligere studerende der har været vejledt i klynger er i øvrigt , at de har været meget glade for det. De nævner blandt at det er rart med den rigide struktur, men også rart med den fleksibilitet der er, ift. at jeg indlægger ”ekstra” vejledning hvis der er behov herfor.

Forventninger til dig

Overordnet set er det vigtigt for mig, at du som studerende forstår, at det at skrive et speciale er en proces – og at det er din proces. Det er dit speciale, og det er dig, der er ansvarlig for dit arbejde. Når det er sagt, er det vigtigt for mig at sige, at jeg er din vejleder, og jeg vil støtte fuldt op om, at det bliver en god proces, som du kommer godt i gang med og godt igennem. Derudover er det helt essentielt, at du engagerer dig i klyngen og forbereder dig ordenligt ift. den feedback, du forventes at give til de andre studerende i klyngen, samt overholder de rammer der er i klyngen.

Hvis du vil have mig som vejleder

Hvis du overvejer at have mig som vejleder, så vil jeg bede dig sende mig flg. per mail: 1. en problemformulering, 2. samt en kort emnebeskrivelse. Derudover skal du læse pjecen ’Brug din specialevejleder’, og selvfølgelig være indstillet på at blive vejledt i en klynge.

Det første møde er af ca. 10 minutters varighed. På dette møde forventningsafstemmer vi. Jeg vil gerne høre, hvad du har af forventninger til mig (og klyngen), og jeg vil ligeledes fortælle dig, hvad jeg har af forventninger til dig. Det er vigtigt, at vi har lignende forventninger til processen.  Jeg forventer, at du er åben omkring dit ambitionsniveau og dine forventninger, så jeg bedst muligt kan tilrettelægge din vejledning.

Anden gang vi mødes er blot for at underskrive specialekontrakten. Herefter er vejledningsprocessen i gang. Du skal inden dette møde også have lavet en tidsplan, med afleveringsmilepæle og delmål. Det er vigtigt at specialet deles op i, og tænkes som, små ’delmål’ med separate deadlines – ellers kan det let gå hen og blive en uoverkommelig mundfuld. Derefter ses vi til den første klyngevejledning.

Derudover skal du vide at:

  • Jeg som vejleder er meget struktureret – derfor forventer jeg også, at du overholder de deadlines/ aftaler, som vi laver.

  • Jeg som vejleder ikke skriver lange mails mellem vejledningsmøderne. Dog er du meget velkommen til at skrive en kort mail, der kræver et kort svar – så processen bliver mere flydende.

  • Vi i enkelte tilfælde godt kan holde et kort telefonmøde mellem de egentlige vejledningsmøder.

  • Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan være til stede ved en klyngevejledning, vil du som udgangspunkt have en vejledningsgang mindre.

  • Jeg læser ikke hele specialet igennem inden du afleverer – alt i alt vil jeg ende med at have læst omkring halvdelen, men dette er et gennemsnit. Jeg vejleder som udgangspunkt ikke de sidste tre uger inden aflevering. Som udgangspunkt læser jeg kun det samme stykke tekst én gang, og jeg retter og redigerer som udgangspunkt ikke, men vejleder på de overordnede afsnit/ et overordnet plan.

  • Jeg vil gøre hvad jeg kan til at du kan få tildelt et skrivebord/ specialeplads på CSS og på dagligt basis være en del af forskergruppen PCARE. Dog kan jeg desværre ikke garantere dette.

Gode råd til specialeprocessen

Strukturér din tid! Giv dig selv overkommelige deadlines og sæt dig delmål for hver dag og for hver uge, for hvad du skal nå.

  • Medtænkt erhvervsarbejde, så du ikke lægger store deadlines oven i en travl uge på arbejdet.
  • Vær åben for at du bliver klogere undervejs i processen, i takt med at du har læst mere. Revider din tidsplan i takt hermed.
  • Begynd at skrive med det samme - allerede fra dag et. Det kan godt være du ikke ender med at bruge det du skriver, men skriv alligevel.
  • Skriv noter og brainstorm når du ikke lige ved om det skal bruges i teksten eller ej -  hellere skrive for meget end for lidt.
  • Tænk på, hvem du skriver til: et speciale skal som tommelfingerregel være forståeligt for en medstuderende, som ikke nødvendigvis er inde i emnet.

 Jeg ser frem til at vejlede dig og vil gøre mit til at din specialeskrivning bliver en god proces……

Janni Niclasen, Ph.d.

Interesseområder

  • Epidemiologi
  • Psykiatrisk epidemiologi
  • Forskningsmetode
  • Psykometri
  • Sundhedspsykologi
  • Børne- og ungdomspsykiatri
  • Faktoranalyse
  • Spørgeskemaundersøgelser

ID: 4392118