Ph.d.-studieforløb – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Forskning > Ph.d.-uddannelsen > Ph.d.-studieforløb

Forløbsbeskrivelse af ph.d.-uddannelsen

Ph.d. uddannelsen ved Institut for Psykologi er mest detaljeret beskrevet i Studieordningen (pdf). Herunder findes et kort resume af de væsentligste elementer der indgår i uddannelsen.

Forskeruddannelsen består af fire elementer herunder:

  1. Vejledning
  2. Deltagelse i forskerkursus, evt. gennemførelse af udenlandsophold
  3. Undervisning og formidling
  4. Gennemførelse af projekt - empiri, afhandling, forsvar.

1. Vejledning

En væsentlig del af forskeruddannelsen sker gennem den individuelle vejledning. Som ph.d. stipendiat har man tilknyttet en hovedvejleder som er ansat ved instituttet. Hovedvejlederen er oftest også projektvejleder, men hvis det fordeles på to forskellige vejledere er det sådan at hovedvejlederen varetager de mere formelle opgaver og ser til at diverse evalueringer, pligtarbejde, ansøgninger osv. gennemføres ud fra diverse forskrifter, mens projektvejlederen varetager den faglige og indholdsmæssige vejledning. Der kan desuden tilknyttes øvrige personer som kan modtage et mindre honorar for afgrænsede konsultative opgaver.

Vejlederen har til opgave at vejlede den studerende i dennes arbejde med afhandlingen samt at kontrollere og bidrage til, at stipendiaten gennemgår en uddannelse, der er i overensstemmelse med studieordningen. Stipendiat og vejleder har i fællesskab ansvar for, at der udarbejdes en individuel studieplan, og at der udarbejdes løbende evalueringer.

2. Deltagelse i forskerkurser

Et afgørende element i forskeruddannelsen er gennemførelse af kurser svarende til 30 ECTS. Kurser inkluderer også konferencer, hvor der kan skelnes mellem deltagelse med og uden oplæg.

Der skelnes mellem tre typer af kurser - konferencer, de generelle eller generiske kurser og de specielle projektspecifikke substanskurser. Der kan opnås et maksimalt antal point for hver type.

Institutseminarer og lignende

Forskningsarrangementer på institut niveau. Der kan være tale om forskningsarrangementer for hele instituttet eller for et enkelt center/fokusområde. ECTS for sådanne arrangementer tildeles efter ansøgning til ph.d. program udvalget. Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles fem ECTS-points for deltagelse i disse. ECTS udmåles som et ECTS for en dag.

Konferencer:

Ph.d. studerende opfordres til at deltage i relevante nationale og internationale konferencer. Deltagelse i internationale konferencer med poster el. oplæg vurderes højere end den blotte tilstedeværelse og det er en god ide, at den ph.d. studerende sammen med vejleder er åbne for denne form for kvalificerende aktiviteter.

Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 6 ECTS-points for deltagelse i konferencer. Der gives ½ ECTS-point pr. dag for deltagelse i en konference uden paper fremlæggelse. Der gives 1 ECTS-point pr. dag med fremlæggelse af paper eller poster. Der skelnes ikke mellem hhv. danske og internationale konferencer.

Generiske kurser

Generiske eller generelle kurser er kurser, der typisk arrangeres på fakultetsniveau i emner, som er fælles for alle fags ph.d. studerende, og som således giver en almen kompetence. Der er tale om f.eks. kurser i undervisnings pædagogik, i formidling, i skrivning på engelsk (academic writing).

Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles fem ECTS-points for deltagelse i generiske kurser. Der gives ½ ECTS-point pr. dag for deltagelse i et generisk kursus.

Ph.d.-kurser i øvrigt (substanskurser)

Forskerkurser som ikke er generiske og som giver fagspecifikke kompetencer udbydes både nationalt og internationalt.

Der gives et point pr. kursusdag uanset om der er tale om paper fremlæggelse eller ej.

Som det fremgår, er der tale om angivelse af det maksimale antal point, der kan opnås for typen af kurser. Det bør understreges, at der ikke er nogen kurser, der er obligatoriske. Det er endvidere sådan, at der er åbnet mulighed for at få godskrevet et større antal ECTS point end ovennævnte i forbindelse med kurser, som er ekstraordinært arbejdskrævende. Dette kræver dog ansøgning til fakultetets ph.d. udvalg inden kurset afholdes.

Det er også muligt at få godskrevet ECTS for arrangering af kurser. I givet fald bliver disse ekstra ECTS (ud over dem man får for egen deltagelse i kurset) betragtet som generiske ECTS.

Kurser udbydes af mange forskellige institutter. De danske universitetsinstitutter i psykologi har organiseret deres kursustilbud i et koordineret udbud - jfr. pkt. om den nationale forskerskole (forskeruddannelsesprogram) nedenfor - men kurser af relevans kan også være udbudt af andre fag og institutioner og både nationalt og internationalt.

Programlederen skal godkende ECTS-givende kurser og seminarer - efter de retninglinjer som fakultetets ph.d. udvalg har udstukket.

Ophold ved anden forskningsinstitution

Ifølge bekendtgørelsen skal det sikres, at den ph.d. studerende indgår i forskermiljøer ud over det institut, de er indskrevet på. Dette kan sikres på flere måder, - men en af dem som er prioriteret højt er et længerevarende ophold i udlandet. 

3. Undervisning og formidling

Den ph.d. studerende skal gennemføre et såkaldt "pligtarbejde" ved institutionen, dvs. gennemføre et eller flere undervisningsforløb evt. med tilhørende vejledning og eksamination. Omfanget er beskrevet i studieordningen (pdf).

Der skal endvidere ske en formidling af resultater som dog ikke er beskrevet særlig præcist i diverse regelsamlinger, men der tænkes givetvis på foredrag, formidlende arrangementer på instituttet, forskningsdage, udførelse af diverse redaktionelle funktioner m.m.

4. Gennemførelse af projekt

Et projekt omfatter typisk dataindsamling, databearbejdning og skrivning af afhandling. Det er i stigende grad sådan at den studerende afleverer en artikel afhandling frem for en monografi, dvs. indleverer en afhandling der består af en række artikler samt en indledning der samler artiklernes indsigter og resultater i oversigtform. Afhandlingen gøres til genstand for en bedømmelse og senere hen et forsvar.