Forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Psykoanalyse > Forskning

Forskning

Fokusområdet i Center for psykoanalyse er det decentrerede subjekt. Centrets forskningsfelter er struktureret omkring almenpsykologi, psykopatologi og psykologisk behandling. Forskningsfelterne udgør Centrets overordnede arbejdsområder, og Centrets fælles såvel som individuelle projekter hører til her.

Almenpsykologi

Almenpsykologi er videnskaben om, hvordan psykologiens opdelte discipliner hver især kan bidrage til at forstå almene træk ved individet. I psykoanalysen indfanges det almene i metapsykologiske synsvinkler på subjektet.

Det almenpsykologiske fundament er i Center for Psykoanalyse funderet i kontinental psykoanalyse og i en grundlæggende antagelse om det decentrerede subjekt, hvilket i radikal forstand betyder et subjekt uden centrum. Det indebærer at subjektet dannes i relation til den anden og i sin subjektivitet altid vil rumme sporene af denne andenhed. En sådan antagelse må forstås som et nutidigt udtryk for en lang tradition i den kontinental filosofi, der går tilbage til Hegel, Kierkegaard, Heidegger og Sartre, som Lacan og efter ham Laplanche og Green indskriver sig i. Yderligere kan man spore denne tankegang hos angelsaksiske og amerikanske teoretikere som f.eks. Britton og Ogden. Med antagelsen om subjektets decentrering omkring den anden, plæderer Center for Psykoanalyse for en moderne og aktuel tilgang til intersubjektivitet, hvilket muliggør en bredde i udveksling med andre fag såvel som med andre discipliner indenfor den videnskabelige og akademiske psykologi, herunder tilknytningsteorien og spædbarnspsykologien. Yderligere udgør neurovidenskabelige såvel som hermeneutiske discipliner relevante grænseflader og yderpoler i Center for Psykoanalyses undersøgelser af, hvad præmisserne for psykens dannelse og udvikling er.

Psykopatologi

I den klassiske psykoanalytiske tradition er psykopatologi baseret på neurosen. Før Freud opgav sin forførelsesteori var psykoanalysen en teori om traumer, der identificerede traumet som seksuelle forførelser, der var sket i virkeligheden. Teorien om de ydre traumatiske overgreb blev imidlertid erstattet af en teori, der satte fantasien og den psykiske realitet i højsædet. Nutidige psykoanalytiske teorier har imidlertid været tvunget til at arbejde med forskellige former for psykopatologi hinsides neurosen. Det er ikke mindst fænomenet og begrebet borderline, som har bragt helt nye iagttagelser og begreber ind i psykoanalysen.

Den aktuelle forskning i Center for Psykoanalyse undersøger en række fænomener såsom seksuelle traumer, selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser udfra både teoretiske, behandlingsmæssige, kulturelle og politiske synsvinkler. Denne forskning finder sted såvel indenfor neurose- som borderline patologierne.

Psykologisk behandling

Psykoterapi, som vi kender den i dag i alle dens afskygninger, er historisk forankret i udviklingen af den psykoanalytiske videnskab med alle de diskussioner, som psykoanalysen rummer om videnskabelighedens forudsætninger og implikationer for praksis. Idet psykologi som akademisk fag samtidig er en professionsuddannelse, er det nødvendigt at forholde sig videnskabeligt til, hvor praksis har sine rødder, kulturhistorisk såvel som videnskabshistorisk.
Det kliniske arbejde i form af udredning og psykoterapi med børn, voksne og grupper udgør en vigtig del af centrets empiri og danner grundlag for kvalitative såvel som kvantitative studier, herunder caseanalytisk-arbejde, teoriudvikling, effektstudier mm.